DA

Klik her for gruppebooking

Salgsbetingelser

SALGSBETINGELSER

Du får altid de bedste priser ved at reservere på Danhostel Aarhus City’s egen hjemmeside.

I bookingen bliver du bedt om at vælge, hvorvidt din reservation skal være fleksibel eller ikke fleksibel. Her kan du også se prisforskellen, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge.

Vælger du en ikke-fleksibel booking, har du ikke mulighed for at få refunderet dit ophold, når det først er booket. Derfor anbefaler vi fleksibel booking, som giver dig mulighed for gratis at annullere dit ophold helt frem til kl. 18.00 dagen før ankomst.

Såfremt du vil annullere en eksisterende reservation, som er foretaget via vores hjemmeside, og reservationens betingelser tillader det, skal du foretage ændringen på Danhostel Aarhus City’s hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte os, men der vil tilkomme et ændringsgebyr på DKK 100,- pr. ændring.

I tilfælde af, at du forsøger at annullere bestillingen senere end betingelserne tillader, vil dette blive oplyst. Det oplyste kreditkortnummer vil i så fald blive opkrævet i henhold til annulleringsbetingelser for det pågældende tilbud.

Du modtager en bekræftelse på annulleringen til den oplyste e-mailadresse. Denne bekræftelse er din garanti for, at sengen eller værelset er annulleret.

Gæster under 18 år må ikke overnatte i vores fællesværelser. Gæster under 18 år kan godt bo hos os, men kun på et privatværelse og kun med en skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Såfremt en forælder/værge ønsker at reservere et værelse til en gæst under 18 år, der skal bo på vores hostel uden myndig ledsager, kan en ”fuldmagt til gæster under 18 år” rekvireres ved at kontakte vores reception. Vores reception skal have modtaget og godkendt fuldmagten inden ankomst. Vores reception forbeholder sig ret til ikke at godkende fuldmagten.

Det er muligt at reservere op til 5 værelser eller 10 senge på Danhostel Aarhus City’s hjemmeside på fleksible betingelser.

Hvis du ønsker flere værelser end du kan reservere online eller har behov for mere fleksible betingelser til din gruppereservation, er du velkommen til at kontakte os på info@danhostelaarhuscity.dk, og vi vil ofte kunne tilbyde dig en fleksibel pris, som dog er lidt dyrere end den, du finder på hjemmesiden.

Alle priser er totalpriser inkluderet moms, service og miljøtillæg. Vores priser er eksklusiv leje af sengelinned og håndklæde .

De aftalte priser er baseret på de informationer, som du har oplyst på reservationstidspunktet. Såfremt der inden eller under opholdet ændres ankomst- eller afrejsetidspunkt, antal personer el. lignende, forbeholder Danhostel Aarhus City sig retten til at ændre de aftalte priser.

Sengen eller værelset er til din rådighed fra kl. 15:00 på ankomstdagen frem til kl. 11:00 på afrejsedagen. Såfremt afrejsetidspunktet ikke overholdes, forbeholder Danhostel Aarhus City sig ret til at debitere dig for senge- eller værelsesprisen i henhold til gældende listepriser.

Foretages check-in ikke på ankomstdatoen, frafalder din ret til at benytte sengen eller værelset på de resterende nætter, du har booket. Ønsker du at benytte dig af reservationen efter den oprindelige ankomstdato, er det dit eget ansvar at kontakte Danhostel Aarhus City senest på datoen for oprindeligt planlagt check-in. Dette skal foregå skriftligt (via mail) og gælder alle reservationstyper.

 

KLAGEMULIGHEDER

Det er vigtigt for os, at du er tilfreds. Kontakt altid Danhostel Aarhus Citys reception, som vil hjælpe med at afklare eventuelle misforståelser. Lykkes det ikke at finde en løsning, kan du kontakte Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme via hrt-ankenaevn.dk eller via ec.europa.eu/odr.

 

KREDITKORTGEBYR

Vær opmærksom på at der i forbindelse med betaling med visse kreditkort kan forekomme opkrævning af kreditkortgebyrer.
Bemærk venligst at man skal benytte sin PIN kode for at kunne betale med et betalingskort på Danhostel Aarhus City.

Danhostel Aarhus City

Byens bedste priser og beliggenhed

Som en af de første i hostel branchen går Danhostel nu aktivt ind i deres engagement og arbejde med FN’s Verdensmål.