Nr. 1 ud af 8 i Vandrehjem i Århus

Danhostel Aarhus City

(+45) 86 10 10 20

info@danhostelcity.dk

Fiskergade 10, 8000 Aarhus C

Om os

Om Danhostel
Aarhus City

Vi er et stærkt hostel-team med stor rejseerfaring, og mange år på bagen indenfor hotel-, café- og restaurationsbranchen, samt rejsebranchen. Vi har en fælles ambition om at skabe det hyggeligste hostel i byen, hvor vores gæster kan nyde en social oase i hjertet af Aarhus. Vores hostel er i høj grad lavet i samarbejde med byens studerende, og er et hyggeligt alternativ til de mange store budget-hoteller.

International reception og frivillige

Vi har mange forskellige ansatte, fra forskellige dele af verden. Derfor er det ikke alle vores medarbejdere der taler dansk – men de taler alle engelsk. Vi har ligeledes mange “frivillige” der rejser verden rundt som backpacker, som bor og arbejder et deltidsarbejde hos os, i et par uger mens de oplever Aarhus. Deres arbejde kan fx være at hjælpe med morgenmad, receptionsopgaver, hjælp til marketing og sociale medier, rengøringsopgaver og lignende. Vores frivillige er en stor del af fællesskabet hos os, og bidrager til at mange forskellige kulturer trives hos os.

Husets historie

På Danhostel Aarhus City, genlyder bygningens historie sig i alle hjørner. Beliggende midt i hjertet af byens centrum, er vores bygning gennemsyret af den rige arv fra kommunikationens verden. Engang en travl telefoncentral, der vævede stemmerne fra generationer sammen, tjener den i dag som et moderne tilflugtssted for rejsende.

Her, midt imellem fortidens hvisken og nutidens latter, udfolder vores historie sig – en historie om at bringe mennesker sammen, kontakt over afstande og skabe uforglemmelige oplevelser. Uanset om du er en solorejsende, der søger eventyr, en familie, der udforsker byen, eller en gruppe venner på opdagelsesrejse, byder Danhostel Aarhus City dig velkommen med åbne arme. Vi fortsætter den tidløse tradition med at forbinde liv og hjerter, én gæst ad gangen.

Fra de gamle dage, hvor bygningen var fyldt med omstillingsborde og søde omstillingsdamer, der forbandt byens borgere med resten af verden, til i dag, hvor den gamle telefoncentral lever videre som et levende museum af erindringer, inviterer vi dig til at træde ind i vores historie. Lad os sammen skabe nye kapitler i vores fælles fortælling om samhørighed, mangfoldighed og eventyr.

Velkommen til Danhostel Aarhus City, hvor fortiden møder nutiden, og hvor hver dag bringer en ny mulighed for at skabe forbindelser, der varer livet ud.

Bæredygtighed

Vi bryster os af at have en bæredygtig profil, og vores indretning og møbler er i store træk genbrug fra et kendt luksushotel i København, og vi bruger genbrugs materialer til opbygning af vores håndlavede køjesenge.

En del af…

Danhostel Aarhus City har siden januar 2018 været medlem af Danhostel kæden; Danmarks største fællesskab for danske vandrerhjem. Danhostel kæden fungerer som en frivillig forening og finansieres udelukkende af kædens vandrerhjem via medlemskontingenter. I år 2020 er der i alt 63 hostels tilknyttet Danhostel kæden, og mere end 1,1 million overnatninger. Danhostel Aarhus City har mere end 25.000 gæster per år, og er dermed et af de større Danhostels.

Hvordan kommer man til Danhostel Aarhus City

Vi kender alle følelsen. Du har rejst i timevis, så når du endelig ankommer til Aarhus, gider du ikke bruge alt for meget tid på at finde ud af, hvordan du kommer til dit næste stop. Vi hjælper dig!

Vores adresse:

Danhostel Aarhus City
Fiskergade 10
8000 Aarhus C

Tog

Aarhus Hovedbanegård ligger ca 8-10 minutters gåtur fra Danhostel Aarhus City. Fra banegården skal du gå ad Strøget i retning mod Aarhus Domkirke. Danhostel Aarhus City ligger på din venstre side kort tid inden du kommer til Domkirken, og du kan se et stort gult lysskilt med teksten ”Hostel”. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Bus

Aarhus Rutebilstation ligger ca 8-10 minutters gåtur fra Danhostel Aarhus City. Fra busstationen skal du gå i retning af Strøget og Domkirken. Danhostel Aarhus City ligger på din venstre side kort tid inden du kommer til Domkirken, og du kan se et stort gult lysskilt med teksten ”Hostel”. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Fly

Der er busforbindelse mellem Aarhus Airport og Aarhus Hovedbanegård i direkte tilknytning til rute- og charterfly. Bussernes afgangstider er tilpasset flyenes, så hold øje med eventuelle forsinkelser og aflysninger. Det tager ca. 45-50 minutter for lufthavnsbussen at komme til Aarhus Hovedbanegård, og herfra tager det ca 8 minutter at gå ned ad Strøget til Danhostel Aarhus City. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Taxa

Taxier kan blandt andet findes foran Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Rutebilsstation, og det tager omkring 5 minutter herfra med taxa til Danhostel Aarhus City. Prisen vil være ca DKK 80 afhængig af trafikken. Adressen er: Fiskergade 2, 8000 Aarhus C.

Cykel

Vi er glade for cykelturister og cykel-grupper, og kan tilbyde at opbevare jeres cykler i vores aflåste cykel-kælder imens I bor på Danhostel Aarhus City. Prisen for aflåst cykel-parkering er DKK 50,- per cykel per nat. Aarhus er en rigtig cykel-by, og du vil ikke fortryde at tage cyklen med.

Det er også muligt at leje cykler i hele Aarhus by. I byrummet kan du støde på to bycykler – de blå og de orange. Ordningen med de blå bycykler er dog afviklet, og cyklerne er ved at blive fjernet fra bybilledet.

De orange bycykler er leveret af Donkey Republic og kan lejes i alt mellem 30 minutter og 14 dage.

Billetter

Alt efter dit rejsebehov, findes der forskellige typer billetter og rejsekort. Ens for dem alle er, at de er gyldige for alle former for offentlige transportmidler. Aarhus er inddelt i zoner. Billetter kan købes fra billetmaskiner ved Aarhus Hovedbanegård og i de fleste kiosker og 7-Eleven’er. Ved køb fra busser kan der kun betales med mønter.

Aarhus Card

Aarhus Card giver dig ubegrænset adgang til offentlig transport i Aarhus. Derudover får du fri adgang til en række attraktioner og museer samt rabat på de fleste restauranter, seværdigheder, billeje og mere. Du kan også bruge kortet med bussen til og fra lufthavnen! Er du selv i bil, giver kortet også gratis parkering i Navitas i hele kortets gyldighed. Du kan købe Aarhus Card online her.

Parkering ved Danhostel Aarhus City

Vi har egne parkeringspladser lige udenfor vores hoveddør, som vi udlejer efter ”først til mølle”-princippet. Parkering hos Danhostel Aarhus City kan desværre ikke reserveres på forhånd. Pris per dag er DKK 199,-. Vi understreger, at Danhostel Aarhus City blot udlejer parkeringsplads, og således ikke står til ansvar for eventuelle tyveri, skader eller andet i forbindelse med parkeringen.

Særrabat hos Q-Park Magasin Aarhus

Vi har indgået en særaftale med Q-Park Magasin Aarhus, så vores gæster kan få en døgnparkering til DKK 199 (Normalpris DKK 290,-). Parkeringsbilletten er gældende fra købstidspunktet og 24 timer frem. For at opnå rabatten skal selve parkeringsbilletten købes i vores reception på hostellet, inden man kører ind i parkeringshuset. Vi understreger, at Danhostel Aarhus City blot formidler rabatordningen, og således ikke står til ansvar for eventuelle yderligere p-afgifter, tyveri, skader eller andet i forbindelse med parkeringen.

Hotel faciliteter

Danhostel Aarhus City tilbyder bl.a.:

Indtjekning fra kl. 15.00 (indtjekning udenfor receptionens åbningstid foregår via nøgleboks)
Udtjekning senest kl. 11.00

Gratis Wi-Fi

Gratis bykort

Gratis udlån af hårtørrer

Loungeområde med brætspil

Fælleskøkken

Vaskeri inkl. Tørretumbler

Fælles tagterrasser

9

Se flere faciliteter under Tilkøb