Nr. 1 ud af 8 i Vandrehjem i Århus

Danhostel Aarhus City

(+45) 86 10 10 20

info@danhostelcity.dk

Fiskergade 10, 8000 Aarhus C

Transport til og omkring Aarhus

Hvordan kommer man til Danhostel Aarhus City

Vi kender alle følelsen. Du har rejst i timevis, så når du endelig ankommer til Aarhus, gider du ikke bruge alt for meget tid på at finde ud af, hvordan du kommer til dit næste stop. Vi hjælper dig!

Vores adresse:

Danhostel Aarhus City
Fiskergade 10
8000 Aarhus C

Tog

Aarhus Hovedbanegård ligger ca 8-10 minutters gåtur fra Danhostel Aarhus City. Fra banegården skal du gå ad Strøget i retning mod Aarhus Domkirke. Danhostel Aarhus City ligger på din venstre side kort tid inden du kommer til Domkirken, og du kan se et stort gult lysskilt med teksten ”Hostel”. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Bus

Aarhus Rutebilstation ligger ca 8-10 minutters gåtur fra Danhostel Aarhus City. Fra busstationen skal du gå i retning af Strøget og Domkirken. Danhostel Aarhus City ligger på din venstre side kort tid inden du kommer til Domkirken, og du kan se et stort gult lysskilt med teksten ”Hostel”. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Fly

Der er busforbindelse mellem Aarhus Airport og Aarhus Hovedbanegård i direkte tilknytning til rute- og charterfly. Bussernes afgangstider er tilpasset flyenes, så hold øje med eventuelle forsinkelser og aflysninger. Det tager ca. 45-50 minutter for lufthavnsbussen at komme til Aarhus Hovedbanegård, og herfra tager det ca 8 minutter at gå ned ad Strøget til Danhostel Aarhus City. Hvis du ikke orker at gå, så tag en bybus til Busgaden, som ligger under 100 meter fra Danhostel Aarhus City.

Taxi

Taxier kan blandt andet findes foran Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Rutebilsstation, og det tager omkring 5 minutter herfra med taxa til Danhostel Aarhus City. Prisen vil være ca DKK 80 afhængig af trafikken. Adressen er: Fiskergade 2, 8000 Aarhus C.

Cykel

Vi er glade for cykelturister og cykel-grupper, og kan tilbyde at opbevare jeres cykler i vores aflåste cykel-kælder imens I bor på Danhostel Aarhus City. Prisen for aflåst cykel-parkering er DKK 50,- per cykel per nat. Aarhus er en rigtig cykel-by, og du vil ikke fortryde at tage cyklen med.

Billetter

Alt efter dit rejsebehov, findes der forskellige typer billetter og rejsekort. Ens for dem alle er, at de er gyldige for alle former for offentlige transportmidler. Aarhus er inddelt i zoner. Billetter kan købes fra billetmaskiner ved Aarhus Hovedbanegård og i de fleste kiosker og 7-Eleven’er. Ved køb fra busser kan der kun betales med mønter.

Aarhus Card

Aarhus Card giver dig ubegrænset adgang til offentlig transport i Aarhus. Derudover får du fri adgang til en række attraktioner og museer samt rabat på de fleste restauranter, seværdigheder, billeje og mere. Du kan også bruge kortet med bussen til og fra lufthavnen! Er du selv i bil, giver kortet også gratis parkering i Navitas i hele kortets gyldighed. Du kan købe Aarhus Card online her.

Parkering ved Danhostel Aarhus City

Vi har egne parkeringspladser lige udenfor vores hoveddør, som vi udlejer efter ”først til mølle”-princippet. Parkering hos Danhostel Aarhus City kan desværre ikke reserveres på forhånd. Pris per dag er DKK 199,-. Vi understreger, at Danhostel Aarhus City blot udlejer parkeringsplads, og således ikke står til ansvar for eventuelle tyveri, skader eller andet i forbindelse med parkeringen.

Hotel faciliteter

Danhostel Aarhus City tilbyder bl.a.:

Indtjekning fra kl. 15.00 (indtjekning udenfor receptionens åbningstid foregår via nøgleboks)
Udtjekning senest kl. 11.00

Gratis Wi-Fi

Gratis bykort

Gratis udlån af hårtørrer

Loungeområde med brætspil

Fælleskøkken

Vaskeri inkl. Tørretumbler

Fælles tagterrasser

9

Se flere faciliteter under Tilkøb