DA

Perfekt til små og store grupper

Gruppebooking – minimum 10 gæster

Danhostel Aarhus City er perfekt indrettet til både større og mindre grupper, og vi skræddersyer gerne jeres ophold, så det passer til netop jeres behov og ønsker. Én gruppe er minimum 10 gæster. Gruppeophold bestilles direkte hos os.

Venligst kontakt os på telefon (+45) 86 10 10 20, eller send os en uforpligtende forespørgsel ved at klikke nedenfor:

Klik her for at gruppebooke

Vi har stor erfaring med grupper

Vi har stor erfaring med mange forskellige slags grupper; folkeskoleklasser, gymnasieklasser, lejrskoler, spejdere, sportsklubber, virksomheder, udenlandske grupper med flere, og vi kan imødekomme langt de fleste forespørgsler.

På Danhostel Aarhus City har vi i alt 166 senge, fordelt på dobbeltværelser, familieværelser og fælles sovesale, og vi har dermed kapacitet til at byde både små og store grupper velkommen.

Vi hjælper gerne med billig parkering, gode råd til ture og sightseeing i Aarhus og med forplejning under jeres ophold.

Klik her for at gruppebooke

Gåafstand til byens attraktioner

Danhostel Aarhus City tilbyder kort gåafstand til byens gågademiljø og attraktioner: Den Gamle By, ARoS, Vadestedet, Latinerkvarteret, Aarhus Street Food, Godsbanen og DOKK1. Samtidig er vores hostel placeret klos op ad byens shopping område, og det hyggelige caféliv ved Aarhus Å. Busgaden, og de mange bybusser, ligger lige rundt om hjørnet, så I kan hurtigt komme til Moesgaard Museum, og alle de andre attraktioner der ligger i området rundt om Aarhus.

Klik her for at gruppebooke

Måltider til grupper

Vi kan hjælpe med både morgenmad, frokost og aftensmad til jeres gruppe, og vi tager højde for diverse allergier, og særlige ønsker til jeres måltider. Vi tilbyder morgenmads buffet til 62 dkk per person inkl. friskbagt økologisk brød, kødpålæg, marmelade, ost, Nutella, frugt og grønt, mælk, yoghurt, juice, müesli, havregryn, cornflakes og dejlig kaffe og te.

Til frokost tilbyder vi ”smør-selv” madpakker til 50 dkk per person inkl. brød, juice og frugt, så I kan være på farten hele dagen, og få ekstra tid til sightseeing. Aftensmaden kan vi også stå for til 95 dkk per person ved grupper på minimum 30 personer. Er I færre end 30 personer, så vi har mange gode kontakter, som kan hjælpe med aftensmad udefra.

Klik her for at gruppebooke

Ankomst og afrejse

Check in er fra kl. 14 på ankomstdagen. I skal huske at melde jeres ankomsttidspunkt, så vi kan være klar til at byde jer velkommen. Èn af vores kompetente medarbejdere vil give hele gruppen information om de praktiske forhold, hvordan hostellet og dets faciliteter fungerer, og så videre. Vi kan opbevare jeres bagage, hvis I ønsker at ankomme inden kl. 14.

Der checkes ud senest kl. 11 på afrejsedagen. Hvis I først skal rejse fra Aarhus senere på dagen, kan der arrangeres bagageopbevaring. Grupper kan her enten vælge at lave en late check out på et af deres værelser til kl. 13 for 200 dkk, eller leje et værelse en ekstra nat, sådan at bagagen kan opbevares hele dagen.

Klik her for at gruppebooke

  • Bookingforespørgsel

    Udfyld nedenstående formular, hvorefter vi kontaker dig hurtigst muligt.
    Vi glæder os til at modtage din forespørgsel og til at byde dig og din gruppe velkommen indenfor på Danhostel Aarhus City.

  • Date Format: DD dot MM dot YYYY
  • Date Format: DD dot MM dot YYYY
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Lejrskoler

Her hos Danhostel Aarhus City får vi ofte besøg af lejrskoler. Vores hostel ligger i hjertet af Aarhus, med kort gåafstand til både tog- og busstation, og til alle byens attraktioner. Vi kan hjælpe med jeres forplejning, og I kan låne vores hyggelige rooftop café i løbet af dagen til gruppearbejde, præsentationer, med mere. Ønsker I at medbringe madpakker på turen ud i Aarhus, kan dette også arrangeres.

Læs mere   Book nu

Gymnasieklasser

Mange gymnasieklasser vælger at overnatte på Danhostel Aarhus City, da vi har en unik mulighed for at indlogere større grupper på deres helt egen etage – med eleverne i sovesal, og lærerne i tilstødende private værelser. Samtidig har gruppen adgang til nye bade- og toiletforhold og et mindre the-køkken. Vi kan hjælpe med både morgenmad, frokost og aftensmad, og I er velkomne til at sidde og hygge i vores dejlige rooftop café i løbet af dagen, og om aftenen.

Læs mere  Book nu

Efterskoler

Efterskoler benytter Danhostel Aarhus City når de besøger Aarhus. Vores hostel ligger i hjertet af Aarhus, med kort gåafstand til både tog- og busstation, og til alle byens attraktioner. Store grupper indlogeres ofte på sin egen etage – med eleverne i sovesal, og lærerne i tilstødende private værelser. Vi tilbyder fuld forplejning, og ønsker I at medbringe madpakker på turen ud i Aarhus, kan dette også arrangeres. Desuden er I meget velkomne til at låne vores hyggelige rooftop café i løbet af dagen til gruppearbejde, præsentationer, filmaften, med mere.

Læs mere  Book nu

Sportsklubber

Danhostel Aarhus City tilbyder budgetvenlige løsninger med overnatning for diverse sportsklubber, og vi er behjælpelige hvis I har behov for særlige spisetider, eller særlige krav til morgenmads-, frokost- eller aftensmads-menuen. Tidlig morgenmad samt sen aftensmad kan arrangeres så det passer sammen med jeres program. Vores Mobile Key sikrer, at I kan komme og gå som det passer jer døgnet rundt. Vi er altid åbne for at imødekomme netop jeres behov!

Læs mere  Book nu

Firmaovernatning

Hos Danhostel Aarhus City har vi ofte overnatning af virksomheder, som skal deltage i forskellige arrangementer og konferencer i Aarhus. Vi tilbyder lækre privatværelser, med nye lydvægge og lyddøre, så du er sikker på nattero. Alle værelser har adgang til nye fælles toilet- og badefaciliteter, fælles køkken og spiseområde, og fra vores værelser på øverste etage tilbyder vi desuden byens bedste udsigt! Vi tilbyder byens billigste parkering, kraftig WiFi, og en lækker morgenmadsbuffet. Vi garanterer, at priserne er rimelige i forhold til jeres budget.

Læs mere  Book nu

Studerende/udvekslingsstuderende

Her hos Danhostel Aarhus City har vi stor erfaring med at tage imod studerende, og vi afholder mange sociale events så de studerende får nye bekendtskaber, og hurtigt føler sig godt tilpasse i Aarhus. Vi har aftaler med flere uddannelsesinstitutioner i Aarhus omkring overnatning for studerende på uge og måneds basis. Vi kan også skræddersy opholdet, hvis der søges en midlertidig bolig. De studerende kan nyde vores lækre morgenmadsbuffet, frit bruge vores gæstekøkken, WiFi, vaske/tørre faciliteter, og hygge sig i vores grønne rooftop café i løbet af dagen og aftenen.

Læs mere  Book nu

Byens bedste priser og beliggenhed. Priser fra 199,- pr. nat

Som en af de første i hostel branchen går Danhostel nu aktivt ind i deres engagement og arbejde med FN’s Verdensmål.